2018 Chiroubles cru 'Grille Midi'

Om vinen

Det her er den eneste vin som Pauline Passot laver, i eget navn. Hun laver også vine i familie domainet La Grosse Pierre, men det er som om hun her har givet det et ekstra lag af seriøsitet. Om det er fair over far hendes gamle forældre, at hun sådan går hen og giver dem baghjul, kan diskuteres, men så længe hun laver den her Chiroubles så godt, så skal hun da bare have lov.

Jeg ved ikke om man bliver biased af navnet, men jeg synes bestemt at der findes duftnoter af grillet gris. Sådan en god kotelet hvor fedtkanten er blevet lækker karameliseret. Så garanteret om ikke den vil gå godt til det, hvis du skal til at hive grillkortet, for at have en anledning til at stå på terrassen med en grilltang i den ene hånd, og vinglas i den anden, mens du prikker lidt til kødet i ny og næ, og foregiver at have 100% styr på situationen.

Frugten er mørkere end den typiske Beaujolais, højst sandsynligt godt hjulpet på vej af den varme årgang, og der sniger sig blandt andet lidt tørret frugt ind. Måske i form af de der æblechips der var populære for nogle år siden. Figen kommer også forbi og siger hej, og det samme gør lidt grapeskal. Der lægges også lidt på i mørke, gennem læder, sød finsk lakrids og flødekaramel. Men hey,  det er altså stadig Beaujolais, og det er i den sammenligning det er mørkt. Der er stadig fine lyse noter af ting som hindbærbolsjer og ribs, og syren er pænt høj, så bare rolig - mørkere er det heller ikke.

Igen er det forholdsvist mørkt på smagssiden, med endnu en behagelig grill/røg note, samt lidt tobak, og anelsen af fad. Brombær og vel modne kirsebær bidrager til at holde det saftigt. Elegant kan man godt forfalde til at bruge om vine fra Beaujolais, men hvor jeg i den sammenhæng måske vil se en Ballerina for mit indre øje - let på tå og med graciøse bevægelser - så er vi her mere ovre i en springgymnast, der med power og præcision udfører krumspring som indgyder stor respekt.

Om producenten

Anmeldelser / det siger de andre