Tenuta Degli Dei - Cavalli

I hjertet af Chianti ligger Tenuta Degli Dei, som oversat betyder ‘Gudernes vingård’. Her har Tommaso Cavalli gået sine egne veje og er blevet lidt af en pionér i Bordeaux-druerne Cabernet Sauvignon og Merlot. Tommaso vil nemlig gerne dyrke vin på en anden måde, end hvad der er normalt for Chianti regionen. Og det er han lykkedes rigtig godt med. Af Søren Frank og Ole Troelsø er Cavalli sammenlignet med ikon-vinene Sassicaia og Ornellaia. Læs mere
Cavalli-familien har historisk været mest berømt for sit engagement i den internationale modeverden. Med hvad der efterhånden er blevet kendt blandt vin connoisseur’s verden over er, at familiens helt store passion er vin.
Cavalli købte i midten af halvfemserne en vingård i Toscana, som i dag er transformeret til den mest vidunderlige vingård man kan tænke sig.
Gården – af navnet Tenuta Degli Dei – ligger stik syd for Firenze og den samlede produktion i skrivende stund på blot 50.000 flasker. Vinene laves af druerne Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Petit Verdot og Alicante.
Fra starten har biodynamiske principper været tilstræbet, dog uden at arbejde med certifikationer, da hovedfokus ligger i kvaliteten af den endelige vin … og hvilke vine dette har givet.
Vinene har fået uhyre flotte anmeldelser såvel i Danmark som internationalt. Blandt andet anser Søren Frank vinen som værende mindst i samme niveau som selveste Sassicaia, og markedsaktuelle årgange af Cavalli modtager helt op til 96 point af de største internationale anmeldere.
Cavalli og Tenuta Degli Dei er heldigvis fortsat tilgængelige prismæssigt for os dødelige, så længe det vare.