Wiegner - Etna

Vulkanen Etna ... et unikt terroir! Et klima som skabt til at give vilde, skelsættende vinoplevelser. Wiegner ... en passioneret og talentfuld vinfamilie, med fingrende og hjertet dybt nede i mulden, eller vulkanstenene om man vil. Disse er hovedingredienserne bag vinene her, som alle vil printe sig dybt i dit sind! Velkommen til Etna DOC og familien Wiegner. Læs mere
Beklager, der er ikke nogle produkter der passer din søgning
Med kun 950 hektar er Etna DOC blandt de små vinregioner i Italien, kun halvdelen af størrelsen af eksempelvis Barolo! Men dette vilde, unikke terroir bestående af aktiv vulkan-jord i 750 meters højde, perfekt klima og eksponering for solen giver ekstremt gode forhold til vine i absolut verdensklasse.
Og forstår man at mestre disse naturlige kræfter, gaver om man vil, kan man producere nogle vine som man skal til førnævnte region i Piemonte i det nordlige Italien for at finde lignende, både når det kommer til kvalitet, kompleksitet og holdbarhed.
Og her kommer det så: Vi har fundet en af de producenter der mestrer dette givne terroir til sit fulde ... WIEGNER!
På de nordlige højdedrag af den mægtige, aktive vulkan Etna på Sicilien, finder du den lille vinfamilie, Wiegner.
I den vilde og smukke natur på Etna, passer Peter Wiegner sammen med hans søn, Marco, til dagligt 6 hektar vinmarker - beplantet med Nerello Mascalese, Aglianico, Cabernet Franc, Fiano & Carricante. Alt dyrkes økologisk og efter biodynamiske principper. Terroiret bevares og udtrykkes til sit fulde ved, at man vinificere uden kunstige tilsætninger og lader vinen spontangære. Der benyttes udelukkende stål og gamle, store fade til lagring.
Wiegner's vine er mineralsk drevne, elegante, og blandt dem med størst lagringspotentiale vi har mødt endnu i HELE Italien.
---
Ved siden af vinproduktionen produceres en himmelsk Olivenolie fra egne olivenlunde.
Wiegner er passion, kvalitet, Etna's vilde terroir, Italien når det er bedst!
Skal du til Sicilien, så gør dig selv den tjeneste at tage forbi deres gård, hvor du vil få en hjertelig modtagelse i autentiske omgivelser, rundvisning i dette bjergtagende landskab og en smagning der ikke efterlader noget at ønske...
Du kan også bestille frokost eller middag på deres gård, i selskab med familien Wiegner.