Om vinen
Navnet på den sorte vulkansten Obsidienne eller Obsidian passer som hånd i handske til denne magtfulde Blanc de Noirs. Vinen er lavet på 100% Grand Cru Pinot Noir fra Verzenay i Montagne de Reims. Blanc de Noirs er den sværeste stil af Champagne at mestre da vinene let bliver for rustikke. Men Petit & Bajan har med sikker hånd fremtryllet en vin som er både intens og balanceret på én gang. Stilen er som en sortelver i en skov fuld af friske bær, der blot venter på at blive frigivet og springe ud af flasken!
Farven er smuk gylden med et strejf af rosa. Duften er fyldt med røde bær som ribs, skovjordbær, æbler, friske champignon, mandler, toast, tørret læder og valnødder i lage. Smagen er dyb og magtfuld med mere rød frugt, æblesyre, kandiseret kvæde, flint, havsalt og cremet kalk. En intellektuel og fængslende Champagne som vil stå bedst med mad til.
Modning: Egefade
Passer til: Grillet fisk, fjerkræ i hvid sauce, vildt fjerkræ, svampe, trøffelsuppe
Drikkevindue: 5-12 år
Om producenten
Anmeldelser / det siger de andre