Alto landon

I spanien, midt imellem provinserne Valencia, Teruel og Cuenca købte Rosalia og hendes mand i 1998 6 hektar vinmarker, i Manchuela distriktet. Hun klarer selve vinmagerdelen, mens han står for at passe og pleje vinstokkene. Lige fra starten valgte de at dyrke druerne økologisk. De startede med at have nogle fade stående i garagen, men alt efter hvor stor den garage var, fik de hurtigt brug for mere plads, for de har altså haft fart på dernede. På de 21 år de har gået og rodet med vin dernede, er de nærmest gået gazelle-vækst agtigt til værks, og har nu hele 150 hektar! De bruger godt nok kun halvdelen af druerne til deres egen vin, men det er da alligevel forholdsvist imponerende. Og hvis du undrer dig over, om de så bare lever af druer året rundt, for at få bugt med den anden halvdel af dem, så er svaret at de sælger dem til økologiske cooperativer. På den måde får andre vinmagere - der ikke har råd til egne marker / ikke selv har druer nok / er for dovne til selv at dyrke vinstokke, eller hvad ved jeg - mulighed for at købe lidt ekstra at lege med.

På det højeste punkt på vinmarkerne, befinder de sig 1100 meter over havets overflade, hvilket de har informeret os om, giver dem titlen af Spaniens højest beliggende vingård. Men hov, er der ikke en på Tenerife som ligger højere end det? Jojo, men altså, det er jo en helt anden breddegrad, så det tæller da ikke, vel?

Højden gavner druerne på grund af det køligere klima, da det giver en længere og langsommere modning. Derfor kan de nå at udvikle mere komplekse aromaer. Samtidig bliver drueskallerne tykkere, så de røde vine får et kraftigt skud tannin at lege med.

Det kølige klima giver også et højere syreniveau, end hvad der normalt findes i området. Kort sagt: Der er både til gården og til gaden her.

Fermenteringen sker spontant, og de leger med alt fra ståltanke til amfora og træfade.

Som etiketterne mere end antyder, betyder det meget for dem, at have stor biodiversitet på og omkring markerne. Det er med til at gøre det lidt sjovere for os, der i sidste ende kan sidde og nyde et glas vin, som i langt højere grad afspejler terroiret, og spiller på flere tangenter i både smag og duft.

De går ikke ind for tilsætning af nogen art, uden dog at være mere hellige end at de tilsætter lidt svovl ved flaskning, i de vine hvor det er nødvendigt. Klaring af vinene er de heller ikke fans af (Gode nyheder for de af jer der er vegetarer). I det hele taget vil de gerne bare have, at vinene får lov til at vise så meget af deres egen personlighed som muligt. Og de har sørget for at det ikke bliver ensartet, ved at dyrke en hel del forskellige druer:

Malbec, Syrah, Grenache, Merlot, Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Bobal - og så de hvide: Chardonnay, Muscat Petit Grain , Petit Manseng, Viognier og Grenache Gris. Less is… Nå, godt smager det i hvert fald!

Lidt til nørderne:

Rødvinene presses i ståltanke på 6000 liter, og ligger 2-3 uger med skallerne og macererer, hvor temperaturen holdes under 26 grader. Herefter ryger vinen på 225 liters franske egefade, hvor den malolaktiske gæring sker naturligt. Det sker på årets koldeste måned, for at stabilisere vinen. Efter 4-24 måneder, alt efter hvilken vin det er, flaskes de. Tidligst efter 8 måneder på flaske, frigives de til salg.