Weingut K.H. Schneider - Nahe, Tyskland

Vingården der ligger i Nahe blev grundlagt af Karlheinz Schneider tilbage i 1956. Huset er en klassisk vinfamilie og består i dag af tre generationer, som dyrker deres druer på 13 hektar vinmarker omkring gården i Bad Sobernheim. Som de fleste andre producenter i regionen er det Riesling, som er kongen hos Schneider, men der dyrkes blandt andet også røde vine med stor succes. Her er det især Pinot Noir – eller Spätburgunder som den også hedder, som trives rigtig godt. Schneider’s ”Marbach Pinot Noir R” har allerede vundet flere priser og vandt blandt andet som regionens vin i årgang 2007.

Andi Schneider begyndte forholdsvis sent som vinmager, da han startede med en grad i business administration. Men efter en årrække kunne han ikke lade være med at vende hjem til forældrenes vingård. Hovedarbejdet med vinene ligger nu hos Andi, mens han bror Christopher har ansvaret for de 13 hektar vinmarker. Mængderne af vin er ikke voldsomme, den årlige produktion ligger på omkring på 80.000 flasker, hvilket svare nogenlunde til et mindre domaine i Bourgogne.

Et af Schneider’s varemærker er at vinene spontangæres – det vil sige, at man ikke tilsætter gær til mosten, så det er druernes egne gærceller på skallen, som sætter gæringen i gang . Denne process kan være svær at styre for mange producenter, men giver et mere frugtigt og rent udtryk i vinene. Der bruges både ståltanke og egefade på vingården, alt efter, hvilket udtryk man ønsker at fremhæve.

De røde vine
Et særligt træk ved vingården er de røde vine. Faderen til Andi Schneider var i begyndelsen af 1980’erne en af de første i regionen til at eksperimentere med røde druer, og det har vist sig at Pinot Noir druen trives exceptionelt godt her. I dag bruger Schneider den berømte burgundiske klon 777, som står for de fleste store Pinot-vine i verden. Det er bestemt ikke alle som kan lave gode rødvine i i typisk ”Riesling-jord”, men Schneider’s røde er enestående i Nahe og marker som Marbach er indbegrebet af meditationsvin, som man kan fordybe sig i

Læs mere

Weingut K.H. Schneider - Nahe, Tyskland

K.H. Schneider er ‘Climber of the Year’

Læs mere

Viser alle 14 resultater