Petit & Bajan - Avize - Verzenay - Champagne, Frankrig

Findes der noget smukkere end når to mennesker falder for hinanden? Næppe – Det skulle da lige være hvis de samtidig er utrolig talentfulde og beslutter sig til at lave Champagne sammen! Men det var præcis hvad der skete efter Richard Petit og Véronique Bajan havde mødt hinanden. I dag kan parret præsentere en lille, men unik portefølje af Champagner – skabt fra to af de bedste Grand Cru kommuner i regionen, Avize og Verzenay.

Man kommer dog ikke sovende til produktionen af stor vin og Richard Petit startede som mange andre i forældrenes fold, hvor han dyrkede familiens marker og lærte fagets grundsten. Han overtog efterfølgende produktionen, men manglede stadig jord nok til virkelig at kunne lave de Champagner han drømte om. Men da Véronique tilføjede ejendommen yderligere 3 hektar af klassificerede Grand Cru marker, kunne projektet for alvor begynde. De følgende år gik med at forfine og raffinere husets forskellige vine. Men både Richard og Véronique var stadig usikre på husets stil. De følte begge at deres Champagner på daværende tidspunkt ikke afspejlede den vision som voksede hos dem begge. – Dette var en vision om vine med et rent frugtudtryk, stærk fornemmelse af terroir samt høj drikbarhed.

31 December 2008
Denne dag viste sig at være skelsættende for domainet. På nytårsaften havde Richard og Véronique arrangeret en stor smagning af alle deres forskellige Chardonnay cuvée-vine fra Avize. På denne aften gik det for alvor op for dem hvor forskellige vinene fra parcellerne egentlig smagte. De følte begge en klar åbenbaring og vidste nu præcis hvad der skulle til for at opnå deres drømme Champagner! Det gjaldt om at få det fine terroir i Avize og Verzenay til at tale i vinene.

I marken arbejdes der med streng beskæring og udtyndning, samt udvælgelse af de bedste druer. Efter frugten er nænsomt presset overføres den til egefade hvor gæringen finder sted. Efterfølgende bliver de enkelte fade stukket sammen til de forskellige cuvée’er og vinene overføres til flaske og vinene tilføres dosage. Igen er det ejendommens filosofi at det er frugten i vinen som skal tale og derfor holdes doseringen til et minimum på 3-5 gram pr liter. Efter degorgering lagres flaskerne i yderligere i to et halvt år for at modne vinene så balancen er perfekt.

Læs mere

Petit & Bajan - Avize - Verzenay - Champagne, Frankrig

VIND EKSKLUSIV VINPAKKE til en værdi af 14.000 kr.

Læs mere

Lækker video med Champagne Petit & Bajan > se den … smag dem!

Læs mere

Viser alle 5 resultater