Agricola Brandini - Barolo Piemonte Italien

“… Sometimes, to follow an ideal, one must have the courage to face more difficult paths.”

Sådan lyder det fra det unge hold bag fremadstormende Brandini i La Morra, Barolo. En producent der startede sit unge liv i 90’erne. Men med  den nye generation og kompromisløse tilgang til produktionen – hånd i hånd med naturen og det unikke terroir man er i besiddelse af, er Brandini en producent blandt dem som tages meget seriøst allerede nu, og en producent der går en stor fremtid i møde.

Opskriften hos Brandini er simpel: deres vision er lig med deres måde at tænke og leve på. Og jorden de er givet, skal efterlades i bedre stand end de fik den.
Det kan kræve mod at følge denne overbevisning, og hårdt arbejde … men modet og arbejdet har hidtil kun ført imponerende resultater med sig. Vine der i sin renhed, elegance og udtryk, viser den fineste karaktér og intensitet som kun de bedste i Piemonte formår.

Alt arbejde i marken udføres med intens opmærksomhed af familien og holdet af arbejdere, og alle nødvendige valg træffes for, at ende op med den bedste druekvalitet – hvert år. Dette indebærer blandt andet smerteligt små udbytter på de dyre kvadratmeter i La Morra og Serralunga.

I og omkring Brandini’s gård i La Morra – alle marker med Barolo DOCG status – dyrkes både Arneis og Viognier til de hvide Langhe vine, samt Dolcetto og Barbera og ikke mindst Nebbiolo til Langhe Nebbiolo og Barolo La Morra.

Derudover produceres i La Morra to Barolo Cru’er:
Barolo Resa56 fra monopol-marken ‘Brandini’. Se hvorfor man har navngivet vinen Resa56 forklaret af Winemaker Giovanna Bagnasco i en video her. Derudover Barolo Annunziata.

I Serralunga har man de to Barolo Cru’er Meriame & Cerretta.

Læs mere

Agricola Brandini - Barolo Piemonte Italien

NYHED FRA LA MORRA I BAROLO: BRANDINI

Læs mere

Winemaker Giovanna Bagnasco om Barolo Resa56 fra Brandini

Læs mere

Viser alle 16 resultater